Vedtægter

Vedtaget på stiftende generalforsamling den 13. april 1996.

1. Foreningens navn

Crouzonforeningen i Danmark

 

2. Foreningens formål

  1. Arbejde til fordel for personer med Crouzon Syndrom og deres pårørende.
  2. Udbrede kendskabet til Crouzon Syndrom.
  3. Skabe kontakt mellem morbus Crouzon ramte familier .
  4. Udøve rådgivende virksomhed overfor morbus Crouzon ramte familier.
  5. Følge med i forskning og behandling af Crouzon Syndrom.
  6. Skabe kontakt med tilsvarende udenlandske foreninger.
  7. Optage personer med et nært beslægtet syndrom, som måtte ønske optagelse i foreningen og arbejde for disse, som beskrevet for Crouzon syndrom.

 

3. Medlemskab og kontingent

  1. Det tilkommer enhver som lider af Crouzon Syndrom eller et nært beslægtet syndrom og deres pårørende, at blive primært medlem af foreningen.
  2. Det tilkommer endvidere enhver anden med interesse for foreningens arbejde at blive medlem eller støttemedlem af foreningen.
  3. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen og forfalder til betaling pr. 1. februar for løbende kalenderår.
  4. Kontingent betales af alle medlemmer uanset alder.
  5. Støttemedlemskab gælder indbetalers husstand.
  6. Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningens kasserer, der tillige fører foreningens medlemsregister.
  7. Udmeldelse sker med en måneds varsel. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke ved udmeldelse. Man er ikke at betragte som medlem, hvis man ikke har betalt kontingent 4 uger efter forfaldsdato for kontingentopkrævning.

 

4. Øverste myndighed

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

 

5. Generalforsamling

  1. Ordinær generalforsamling afholdes en gang pr. kalenderår.                       Indkaldelse sker skriftlig med 21 dages varsel.
  2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen eller mindst 1/3 af foreningens primære medlemmer ønsker det. Indkaldelse sker skriftlig med 21 dages varsel og angivelse af dagsorden for mødet.
  3. Stemmeret har alle primære medlemmer der er fyldt 15 år.
  4. Støttemedlemmer har ikke stemmeret.
  5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmøde. Afstemninger afgøres ved stemmeflertal. Fuldmagt kan gives til et andet medlem. Vedtægtsændringer kræver 2/3 majoritet af de fremmødte. Forslaget skal fremgå af dagsordenen.

 

6. Dagsorden

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Godkendelse af dagsordenen.
  3. Formandens beretning.
  4. Aflæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent.
  5. Indkomne forslag (disse skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen).
  6. Valg af bestyrelse.
  7. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt.

 

7. Foreningens daglige ledelse

  1. Foreningens ledelse varetages af bestyrelsen, som består af formanden og 3 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år af gangen, således at 2 (formanden og sekretæren) afgår i år med lige årstal og 2 (næstformand og kasserer) afgår i år med ulige årstal. Genvalg kan finde sted.
  2. Der kan vælges 1 – 4 suppleanter. Suppleanterne vælges for 1 år af gangen. Genvalg kan finde sted.
  3. Støttemedlemmer kan ikke vælges til bestyrelsen.
  4. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter den stiftende generalforsamling.
  5. Bestyrelsen kan nedsætte et eller flere arbejdsudvalg til at hjælpe med specielle opgaver og kan blive bedt om at deltage i bestyrelsesmøder.
  6. Der udarbejdes og arkiveres referat fra alle møder. Referaterne forelægges til godkendelse ved første efterfølgende bestyrelsesmøde.

 

8. Bidrag

Foreningen kan modtage bidrag af enhver art, herunder offentlige tilskud og testamentariske gaver.

 

9. Tegningsregler

Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formand og kasserer.

 

10. Foreningens regnskab

Foreningens regnskab følger kalenderåret og revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor.

 

11. Foreningens opløsning

  1. Forenings opløsning kan kun ske, hvis det vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger efter regler om vedtægtsændringer.
  2. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens midler, efter generalforsamlingens bestemmelse, en dansk forening med et beslægtet formål eller der oprettes et legat til gavn for mennesker med Crouzon Syndrom.

 

12. Foreningens hjemsted

Foreningen har hjemsted hos den siddende formand.

 

Ændring af antal af suppleanter i § 7, afs. 2 er vedtaget på generalforsamlingen d. 8. maj 2011.

Ændring af støttemedlemskab i § 3, afs. 5 blev vedtaget på generalforsamlingen d. 9. maj 2015.

Ændring af betaling af kontingent til at gælde alle uanset alder i §3, afs. 4 blev vedtaget på generalforsamlingen d. 22. maj 2016.

Ændring af tidspunkt for afholdelse af generalforsamling i §5, afs. 1 er vedtaget på generalforsamlingen d. 21. maj 2017

Ændring af medlemskab i § 3, afs. 2 samt tilføjelse til afs. 7 angående betaling af kontingent er vedtaget på generalforsamlingen d. 26. maj 2018.

Tilføjelse til § 7, afs. 5 angående arbejdsudvalgs deltagelse i bestyrelsesmøder er vedtaget på generalforsamlingen d. 26. maj 2018.

Tilføjelse af § 12 angående foreningens hjemsted er vedtaget på generalforsamlingen d. 26. maj 2018.